Los Angeles: På vej til New Zealand

Det her kommer til at gå lidt hurtigt for jeg har kun 10 minutters internet tilbage på computeren her. Jeg er lige nu landet i Auckland, men er mega smadret. Prøver at få skrevet min dagbog ind så i kan se den.

irsdag d. 1. marts kl. 21:50 US Los Angeles, Onsdag d. 2. marts kl. 18:52 NZ, Onsdag d. 2. marts kl. 6:52 DK

Så er jeg på (samme) fly igen mod Auckland, New Zealand. Vi fik et måltid mad mere inden vi landede i Los Angeles, det hed en sandwhich, men det var nu nærmere en toast og smagte OK. Vi kom af flyet omkring kl. 19.30 amerikansk tid, ca. mellem 3 og 4 om natten dansk tid. Der var rigtig mange der skulle ud i Los Angeles og være et par dage inden de rejser videre. Pt. har jeg nu rejst i 26 timer, hvis man tæller fra jeg stod op.

Nu skal jeg udfylde papirer til at komme ind i New Zealand. Jeg har ikke spist noget af alt det slik jeg havde med og har næsten kun drukket vand, men har det også overraskende godt, måske er det derfor. Lige pludselig er jeg dog blevet meget træt. Jeg vil se om jeg kan sove mere nu, for jeg lander jo kl. 7 om morgenen og lige nu er det jo aften der. Så det ville være smart så jeg kan holde mig vågen hele dagen. Jeg har intet fået læst, men har set 'Love and Other Drugs' og 'Tangled' på flyturen. Jeg vil også gerne se '127 Hours' og 'The Kings Speech', men nu ser vi lige om jeg kan nå det. Det er svært at sove med lugten af den varme mad fra køkkenet. Jeg har allerede snakket med mange her og der, men ingen som jeg lige kan følges med. Lige nu er sædet ved siden af mig, i midten, tomt. Det er så meget rart.

Kl. 8:40 DK, Kl. 20:40 NZ

Vi har fået lasagne og det smagte meget godt, men blev lidt kvalm alligevel, så spiste ikke desserten. Det er lidt besværligt at udfylde den her indgangs formular, synes jeg. Jeg tror jeg vil some om lidt, kan nok ikke i 10 timer, men vi skal sikkert have mad igen på et tidspunkt. Jeg fik kun set 30 minutter af 'The Kings Speech' og fik nærmest intet sovet, selvom jeg var dødtræt.

English summary:

I watched Love and Other Drugs and Tangled on the airplane. I want to watch 127 Hours and The Kings Speech but I am so tired even though I cannot fall asleep. It'd be a good idea since I land at 7 in the morning which means I'll have to stay awake all day after more than 30 hours of traveling. I also have to attempt to fill out this entry form that I'll need to turn in when landing.  

Mandala

Mandala isblomster

London: På vej til New Zealand

Tirsdag d. 1. marts 2011 kl. 17:40 DK

Jeg sidder nu i flyet på vej til Auckland, New Zealand, men hold da op!
Først var der København hvor mit booking nummer åbenbart ikke eksisterede. Det gav dog ikke de største problemer, men jeg kunne først ikke tjekke ind og endte derfor med at sidde ved gangen og nærmest inde i køkkenet hvor de laver mad på flyet. Jeg vil simpelthen få en vogn i hovedet hele tiden når de servere maden. Dem der sidder ved siden af mig er tilgengæld og heldigvis, rigtig søde, men skal ikke længere end til Los Angeles.
Nå ja, da jeg så kommer til London går alt først godt, men de tager min bærbare computer og tester den med sådan et stykke klud de scanner. De finder noget! Den bipper hver gang og det er ikke noget særligt åbenbart, men de tager mine oplysninger. Hun går simpelthen væk med mit pas og skriver noget ned. Urgh!
Hun siger jeg skal gøre den rent når jeg får tid og at den åbenbart har været i nærheden af medicin, men den har altså kun været på mit værelse og derfor kun i nærheden af støj! Det er vældig mærkeligt.
Så skal jeg hen til Terminal 1 og fortælle at jeg nu er ankommet, sådan at de kan få mig på det rigtige fly. Sørme så om ikke han siger til mig at jeg skal have amerikansk visum. Jeg ligner et stort spørgsmålstegn for jeg skal jo ikke ud i USA. Jeg var blevet informeret om at vi skal ud af flyet i Los Angeles og så lige ind i det samme fly igen.
Totalt panik! Jeg har jo ikke amerikansk visum, faktisk sagde Kilroy til mig at jeg formentlig slet ikke kom ud af flyet! Det gik mega galt.
Jeg fik intet at spise og sidder nu her virkelig sulten. Jeg har ikke spist siden morgenmaden og en croissant kl. 9, det vil sige ca. 12 timer siden. Jeg har heller ikke fået noget at drikke da jeg ikke havde nok pund til automaten. Jeg endte med at løbe mod min gate alt i mens mit ny ansøgte amerikanske visum stadig står som 'pending'. Gisp! Nu kan det vel kun blive bedre.
Lige nu er der rigtig meget turbulens. Der er ikke så meget mere benplads end i flyet mod London og det virker mærkeligt på sådan en lang flyvning. Jeg har rygsækken oven på i hattehylden sammen med mit kamera og jakke, men er stadig halv klemt bare fordi jeg har taget mine støvler af og de 'fylder.
Jeg er fandme træt når jeg engang lander i New Zealand. Jeg var allerede grædefærdig tidligere, nu er jeg bare enormt sulten. Jeg spurgte manden hvornår vi får noget med og han sagde om lidt. Jeg fortalte ham at jeg intet havde fået i 12 timer og så stak han mig en pose chips, vældig sødt! :)

Tirsdag d. 1. marts 2011 kl. 21:11 DK

 Ja, det super gode ved at siden ved siden af køkkenet og kunne dufte den varme mad i mens den bliver tilberedt er så at man også får mad til sidst.. Argh! Jeg var så sindsygt sulten. Vi fik mad kl. 19:30 DK, så der havde jeg intet fået siden morgenmaden.
Vi fik lammekasarolle, cheese cake og en form for salat og det smagte faktisk rigtig godt. Jeg har prøvet at huske det med at være hydreret, så har drukket 3 krus vand, en kop te og en halv dåse cola. Tilgengæld har mine knæ gjort ondt siden en time ind i flyvningen.
Det ser ud til vi er i Los Angeles kl. 4:30 DK d. 2. marts og det er ca. kl. 19.30 amerikansk tid d. 1. marts.
Fascinerende nok flyver vi så natten hele tiden er bag os og i mod solen, så der er konstant solskin og man bliver nødt til at have rullet ned for vinduet. Da jeg flyver over USA og kryder datolinjen betyder at jeg mister en hel dag. Jeg kommer aldrig til at opleve d. 2. marts 2011, det er virkelig sært!
Dem der sidder foran mig har lagt deres sæde ned og ikke sagt noget. Jeg selv og min sidemakker er begge meget klemte og vi er vidst lige sure. Jeg prøver snart at tage en lur og ellers jeg det giver mest mening at sove på den næste flyvning, sådan at jeg kan holde mig vågen når jeg lander i Auckland. Det er nemlig sådan at jeg lander om formiddagen og derfor bliver nødt til at forsøge at holde mig vågen indtil aften.
Klokken er nu 00.20 om morgenen d. 2. marts 2011 i New Zealand.

English summary:

Transit to the plane heading to New Zealand was a little more exciting than I bargained for. I ended up having a lady walk off with my passport because my laptop kept bipping when tested for drugs and for some reason I didn't have the American Visa I needed to land shortly in Los Angeles. So I ran towards the airplane with my visa still pending!

I'm trying to stay awake on this flight in an attempt to adjust to the time zone I'll be landing in.

London: På vej til London

Tirsdag d. 1. marts 2011 kl. 12:25 DK

Jeg sidder lige nu i flyet på vej til London. Vi er lige lettet og lidt af nerverne er gået af alt i mens andre er trådt til. 
Mor og jeg stod op kl. 5 og kom ud af døren lidt over kl. 7. Jeg fik overraskende nok sovet, men det er måske fordi jeg kun sov 2 timer natten før på grund af Oscar-uddelingen.
Jeg mødte far i lufthavnen ved 9-tiden, efter lidt bøvl med indtjekningen. Jeg havde ikke noget booking nummer åbenbart, tak for det Kilroy! Nå, men ingen problemer, er tjekket ind hele vejen til New Zealand nu, så det er bare at skifte terminal i Heathrow.
Far fik en kop kaffe og en croissant, mens jeg fik en cola og en chokolade croissant. Jeg sagde farvel til mor med lidt tud fra vores begges side, helt som forventet. Far fik tjekket ind og vi gik til security som heldigvis kun skulle se min bærbare computer og ikke også objektivitet til kameret, det ligger selvfølgelig i bunden af min taske.
Vi tullede lidt rundt, snakkede lidt mere og fik noget at drikke. Det var rigtig hyggeligt! Jeg sagde farvel og gik mod min gate. Jeg kan her se der er mange andre unge og har blandt andet set 4 drenge der også skal til New Zealand, men de fleste stopper åbenbart et par dage i Los Angeles.
Jeg kan godt mærke nu at jeg er mere nervøs end da jeg som 15-årig tog til New York. Det var da første gang, men vi var en masse til at køre hinanden op, fjolle og så videre. Når jeg nu ser på de grupper af piger og drenge som sidder her i nærheden, så føler jeg mig næsten allerede ensom. Jeg ved samtidig godt at jeg også har alle muligheder og jeg glæder mig jo helt vildt, men er også rigtig nervøs. Det er dog blevet lidt bedre nu. Det er nok som det skal være, men det er sgu da lang tid og det er langt væk.

Observation: SAS har indskrænket benplads på Economy til ca. 10 cm., kan præcis være her og det er ikke komfortabelt! Ingen på midterpladsen, gudske lov, så ham der sidder ved gangen og jeg selv har spredt os lidt. Min rygsæk skal stå sidelæns og halvt ind under sædet, den kan faktisk ikke engang være her, så lidt benplads er der. Det passer vel nok meget godt med finanskrise, så kan man sikkert klemme en række mere ind per fly! Nasserøve.
Nok for nu, vi lander omkring kl. 13 i London lokal tid, så det er omkring kl. 14 der hjemme i Danmark. Solen skinner forresten her oppe over skyerne. :)

Fodnote: Spørg før du læner din stol tilbage og mindsker den plads jeg allerede ikke har! Purseren på flyet er forresten mega sjov og så viser de Tom & Jerry, så nu har jeg det helt sikkert bedre.

English summary:
I'm on my way to Heathrow Airport, London and currently on the airplane.
Mom and I got up very early, finished up in a decent time and surprisingly enough I actually slept through the night.  We met up with my dad in the airport as well. 
I had a tear filled goodbye with my mom and then proceeded through security together with my dad. We hanged out for a bit, talked and had a bit to eat and drink. We said our goodbyes and headed to our separate gates. 
I feel lonely as I saw groups of girls and boys heading out into the world together but I also find peace and comfort in the fact that I have every option open. I will be watching some Tom & Jerry while flying towards Heathrow Airport.