Jeg sidder nu i flyet på vej til Auckland, New Zealand, men hold da op!
Først var der København hvor mit booking nummer åbenbart ikke eksisterede. Det gav dog ikke de største problemer, men jeg kunne først ikke tjekke ind og endte derfor med at sidde ved gangen og nærmest inde i køkkenet hvor de laver mad på flyet. Jeg vil simpelthen få en vogn i hovedet hele tiden når de servere maden. Dem der sidder ved siden af mig er tilgengæld og heldigvis, rigtig søde, men skal ikke længere end til Los Angeles.
Nå ja, da jeg så kommer til London går alt først godt, men de tager min bærbare computer og tester den med sådan et stykke klud de scanner. De finder noget! Den bipper hver gang og det er ikke noget særligt åbenbart, men de tager mine oplysninger. Hun går simpelthen væk med mit pas og skriver noget ned. Urgh!
Hun siger jeg skal gøre den rent når jeg får tid og at den åbenbart har været i nærheden af medicin, men den har altså kun været på mit værelse og derfor kun i nærheden af støj! Det er vældig mærkeligt.
Så skal jeg hen til Terminal 1 og fortælle at jeg nu er ankommet, sådan at de kan få mig på det rigtige fly. Sørme så om ikke han siger til mig at jeg skal have amerikansk visum. Jeg ligner et stort spørgsmålstegn for jeg skal jo ikke ud i USA. Jeg var blevet informeret om at vi skal ud af flyet i Los Angeles og så lige ind i det samme fly igen.
Totalt panik! Jeg har jo ikke amerikansk visum, faktisk sagde Kilroy til mig at jeg formentlig slet ikke kom ud af flyet! Det gik mega galt.
Jeg fik intet at spise og sidder nu her virkelig sulten. Jeg har ikke spist siden morgenmaden og en croissant kl. 9, det vil sige ca. 12 timer siden. Jeg har heller ikke fået noget at drikke da jeg ikke havde nok pund til automaten. Jeg endte med at løbe mod min gate alt i mens mit ny ansøgte amerikanske visum stadig står som 'pending'. Gisp! Nu kan det vel kun blive bedre.
Lige nu er der rigtig meget turbulens. Der er ikke så meget mere benplads end i flyet mod London og det virker mærkeligt på sådan en lang flyvning. Jeg har rygsækken oven på i hattehylden sammen med mit kamera og jakke, men er stadig halv klemt bare fordi jeg har taget mine støvler af og de 'fylder.
Jeg er fandme træt når jeg engang lander i New Zealand. Jeg var allerede grædefærdig tidligere, nu er jeg bare enormt sulten. Jeg spurgte manden hvornår vi får noget med og han sagde om lidt. Jeg fortalte ham at jeg intet havde fået i 12 timer og så stak han mig en pose chips, vældig sødt! :)
Tirsdag d. 1. marts 2011 kl. 21:11 DK
Ja, det super gode ved at siden ved siden af køkkenet og kunne dufte den varme mad i mens den bliver tilberedt er så at man også får mad til sidst.. Argh! Jeg var så sindsygt sulten. Vi fik mad kl. 19:30 DK, så der havde jeg intet fået siden morgenmaden.
Vi fik lammekasarolle, cheese cake og en form for salat og det smagte faktisk rigtig godt. Jeg har prøvet at huske det med at være hydreret, så har drukket 3 krus vand, en kop te og en halv dåse cola. Tilgengæld har mine knæ gjort ondt siden en time ind i flyvningen.
Det ser ud til vi er i Los Angeles kl. 4:30 DK d. 2. marts og det er ca. kl. 19.30 amerikansk tid d. 1. marts.
Fascinerende nok flyver vi så natten hele tiden er bag os og i mod solen, så der er konstant solskin og man bliver nødt til at have rullet ned for vinduet. Da jeg flyver over USA og kryder datolinjen betyder at jeg mister en hel dag. Jeg kommer aldrig til at opleve d. 2. marts 2011, det er virkelig sært!
Dem der sidder foran mig har lagt deres sæde ned og ikke sagt noget. Jeg selv og min sidemakker er begge meget klemte og vi er vidst lige sure. Jeg prøver snart at tage en lur og ellers jeg det giver mest mening at sove på den næste flyvning, sådan at jeg kan holde mig vågen når jeg lander i Auckland. Det er nemlig sådan at jeg lander om formiddagen og derfor bliver nødt til at forsøge at holde mig vågen indtil aften.
Klokken er nu 00.20 om morgenen d. 2. marts 2011 i New Zealand.
English summary:
Transit to the plane heading to New Zealand was a little more exciting than I bargained for. I ended up having a lady walk off with my passport because my laptop kept bipping when tested for drugs and for some reason I didn't have the American Visa I needed to land shortly in Los Angeles. So I ran towards the airplane with my visa still pending!
I'm trying to stay awake on this flight in an attempt to adjust to the time zone I'll be landing in.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar